Næste dag, thanksgiving, vågnede jeg klokken otte, og det var den smukkeste vinterdag, så jeg tænkte at jeg skulle ud og tage nogle dejlige vinterbilleder inden det forsvandt igen, selvom jeg ikke tror, at det vil forsvinde foreløbig! Jeg var ude i en lille halv time i - ti grader.. Det var virkelig koldt, men det var tiden værd. Da jeg kom indenfor igen, besluttede jeg mig for at gøre mig klar rimelig hurtigt, så jeg ikke skulle stresse over noget som helst. Jeg vidste ikke helt hvad dresscoden var, da det ikke er særlig tit, at man dresser sig selv op herovre.. Alligevel besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville være lidt pænere i tøj og hår. Jeg valgte at tage mine stramme højtaljede bukser på og en løs bluse.. Hmm.. Blusen kan jeg gå med til, men wow, det var virkelig en dårlig idé med de stramme bukser.. For de blev kun strammere end de i forvejen er.. Men ja, sådan er det.
Her er mine søde søstre og jeg. Vi har virkelig det dejligste forhold nogensinde, og vi har det så sjovt sammen! Vi havde lidt krise med hvad tøj vi skulle have på, men det ser ud til, at vi fandt ud af det ;-)
Nu begynder den helt store billedeserie, og jeg undskylder på forhånd, men jeg syntes ikke, at I skulle gå glip af noget :-D Det første billede er min søde mom og uncle, som har tilberedt kalkunen 21 lbs. Det er ikke så lidt..
Det næste her er så et closeup af den flotte kalkun.. De behandler den, som om det er et nyt familie medlem, men det er meget sødt :-D Den smagte i hvert fald utrolig godt, sammen med alt det andet mad. Der var en masse forskellige ting, som jeg aldrig har smagt før, og som jeg heller ikke tror, at jeg kommer til at smage igen :D Vi var ikke særlig mange, men vi var nok til at have en hyggelig dag. Vi forlod vores dejlige hjem kl. 1:45, og var hos min uncle omkring kl. 2 så det var ikke den længeste køretur.
Dette er søde kartofler med skumfiduser på toppen.. Det var ikke min yndlings, men jeg smagte på det, som jo er det vigtigste. Det er en tand for sødt til min smag.. Måske ville jeg have kunne lide det, hvis man ikke kaldte det kartofler, for det var det jeg havde i hovedet, og så får jeg en smag, der ikke er kartofler… og så skumfiduser.. Mere amerikansk bliver det altså ikke! :-D
Dette er cornbread, smager faktisk utrolig godt, men det er virkelig tungt, så jeg vil råde folk til ikke at spise det som det første, for så er der ikke plads til resten af maden.. Der er også honning paå toppen af det, bare for at gøre det ekstra sødt :-D
Her er der lidt ekstra billede af kalkunen. Vi havde kalkunen paå et fad, og stuffingen på et andet fad. Jeg tror aldrig jeg har spist så meget, som jeg gjorde i går.. Wow.
Jeg kan ikke huske, hvad det her hedder, men det er virkelig virkelig godt! Det minder lidt om frugtsalat/abemad, men bare sødt på en helt anden måde! Det er ananas, vindruer, appelsin, valnød, kokusnød og skumfiduser.. og så blandet i en slags cool whip or something like that.. Det er virkelig virkelig godt! :-D
Jeg smagte ikke det her, men det ser rimelig godt ud. Det er selleri med philadelphia i. Det er lidt ligesom en slags snack, mere sund en noget af det andet :-D
her nedenunder er "green beans casserole", virkelig virkelig lækkert. Måske nok også rimelig usundt.. Men hvem tæller, vi skal have hele den amerikanske oplevelse ikke sandt? ;-)
Min søde Gma go kusine <3 |
Dette er mine amerikanske forældre. De passer på mig, og jeg er så taknemmelig for at have dem. Det er endnu en ting ved Thanksgiving, at man fortæller hvad man er taknemmelig for. Jeg vil slutte mit indlæg af med at fortælle hvad jeg er taknemmelig for: Jeg er utrolig taknemmelig for, at jeg er vokset op i et hjem, hvor mine forældre altid har været tæt på mig, og støttet mig. Mine brødre der har hjulpet mig, skændtes med mig, som har gjort mig stærkere på mig selv, og mine holdninger. Mine fantastiske veninder, der har gjort mig til den person jeg er. Tak til alle dem, der har set mig nede, men har formået at få en smil på mine læber. Tak til alle dem, der smiler til mig - om det er i gangene på skolen, strøget, bussen, togene. Og til sidst, tak til alle der gør mit liv til en oplevelse. Jeg kunne ikke ønske mig andet. Jeg er så lykkelig hvor jeg er nu. I love you <3