fredag den 20. juni 2014

Finally Graduated


Finally graduated!!! Nu er det endelig gået op for mig, at mit år er ved at ende. Jeg har afsluttet High School i Amerika med gode karaktere og har fået mit diplom. Vi skulle rigtig have haft ceremonien udenfor, men da der var chancer for torden, ville man ikke risikere noget, så det foregik inde i gymnastiksalen. Det var omkring 80 degrees Fahrenheit udenfor, som svarer til 25-27 grader, og samtidig med at det er utrolig fugtigt udenfor. Så det var ikke særlig behageligt at tilbringe halvanden time inde i salen… Men vi klarede det.  

Det hele foregik meget amerikansk. Alles navne blev nævnt og alle fik en "bog" som jeg holder nedenfor. Diplomet var altså ikke inde i den såkaldte bog. Efter ceremonien gik vi til vores homeroom, og vores homeroomteacher havde altså vores diplom som vi så fik. Og det var sidste gang jeg gik i Riverside High School's hallways. 


Det er svært at forstå at mit ophold snart er ovre, og jeg skal til at vende snuden hjemad. Jeg har snart tilbragt 11 måneder i amerika, og jeg er på ingen måde mentalt klar til snart at skulle forlade alt det her. Det er ikke gået op for mig at jeg snart sidder i en flyver og skal til at tale dansk hele tiden igen. Jeg kommer aldrig til at være hel igen i Danmark. Jeg har efterladt noget af mig selv her i Amerika. Dette er ikke den sidste gang jeg kommer og bliver for et langt stykke tid. 

Dette er mine to søstre. Jeg ville aldrige have haft et så godt ophold som jeg har haft hvis det ikke var for dem. De er de skøreste og mest vågefulde piger du nogensinde vil møde, og jeg kunne ikke have forestillet mig bedre søstre!!!! "Blood makes you related, loyalty makes you family" 

See you soon Denmark 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar